Det er alt andet end op ad bakke for Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken. Mere end 40.000 humorhungrende danskere har allerede købt billet til revyens 75 års-jubilæum næste sommer. Det betyder ifølge en pressemeddelelse, at billetsalget er doblet op i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Det er direktør Torben Pedersen og instruktør Lisbet Dahl, som skal forsøge at styre et revyhold, der ud over Dahl selv består af revyveteranerne Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Ditte Hansen og den tilbagevendte Niels Ellegaard. Kapelmester James Price sørger for den musikalske opbakning.
I en tid, hvor standup-komikerne har infiltreret de fleste medieplatforme, kan man altså konstatere, at den gammeldags revyunderholdning bestemt ikke har grinet sig selv ihjel. DVD-udgaven af sidste års revy har netop modtaget guld for sine 25.000 solgte eksemplarer.
Tæppet går op i jubilæumsrevyen torsdag den 27. maj, og tre måneder senere, den 1. september, får jyderne glæde af sceneudskejelserne, når cirkusvognene triller ind i Aalborg Kongres og Kultur Center.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde