Citat: Ældre i kø til Fremtidens Plejehjem
Citattilbud fra DR Nordjylland distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus citattjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAUS BUREAUS CITATTJENESTE ****
29 ældre står i kø til en plads på Fremtidens Plejehjem i Nørresundby. Det oplyser DR Nordjylland.
Det moderne plejehjem, der åbnede i januar, er fyldt med elektroniske hjælpemidler. I gulvet er der for eksempel installeret trykfølsomme sensorer, som advarer plejepersonalet, hvis en af beboerne falder.
Adskillige fagpersoner fra både ind- og udland har siden åbningen besøgt plejehjemmet, og ideerne bag plejehjemmet er blandt andet solgt til Kina.
I dag besøger Dronning Margrethe og Prins Henrik Fremtidens Plejehjem, når kongeskibet Dannebrog anløber Aalborg Havn og indleder årets sommertogt.
84-årige Knud Thomas Sørensen bor på Fremtidens Plejehjem med sin demente kone Tove Faber Sørensen.
- Det var en oplevelse uden lige at komme ind her, og vi er stadig glade for at bo her, siger han.
Knud Thomas Sørensen deltager ofte, når beboerne eksempelvis tager på sejltur til Egholm i Limfjorden og spiser stegt ål, eller når de ældre tilbydes danseundervisning på plejehjemmet.
- Der er folk i rullestol, der bliver svinget rundt som i cirkus til musikken, siger Knud Thomas Sørensen.
Fremtidens Plejehjem har 75 pladser, men der bor reelt 78, fordi tre par i øjeblikket har plads på hjemmet. Samtidig står 29 ældre på venteliste til en sengeplads, fortæller udviklingschef Lars Nøhr.
- Der er generelt stor interesse for plejehjemmet, men det væsentligste er jo, at ældre borgere, der er anvist til en plejehjemsplads, søger mod Fremtidens Plejehjem, siger han til DR Nordjylland.
Andre populære plejehjem i Aalborg Kommune er Drachmanshave, hvor seks lige nu er på venteliste til 17 pladser, og Lundbygade i Nibe, hvor 13 venter på en af i alt 77 pladser. Naboen Elmely Nørresundby har i dag ingen venteliste.
Regentparret ankommer til Aalborg klokken 10, og besøger Fremtidens Plejehjem klokken 15.55.
Redaktionel kontakt:
Redaktionen
tlf.: 96357600
e-mail: nord@dr.dk
**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR Nordjylland ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus citattjeneste:
- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at inkludere dette ved videreudnyttelse.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker