Det har længe været et faktum, at CNN-værten Piers Morgan ikke var sangerinden Madonnas største fan, men indtil for nylig vidste offentligheden ikke hvorfor.
Nu taler Morgan ud om sit had til Madonna, som han for nylig har kaldt "et irritationsmoment, der har været i mit liv i 20 år".
- Der er sket en del ting mellem Madonna og jeg. Og det er hun godt klar over, siger Morgan, der tidligere har refereret til Madonna som kedelig og irriterende.
- Der har været en episode på et hotel i Sydfrankrig under Cannes Film Festivalen, som involverede en fotograf og en bodyguard, og der har været en anden episode på en pub ejet af hendes eksmand Guy Richie, hvor min bror var barmanager, siger Morgan.
Men det værste, den engelske journalist har været udsat for, er en løgn fra Madonnas pressesekretær.
- Da jeg kørte en avis, sagde hendes pressesekretær engang til mig, at Madonna ikke var gravid. Da jeg spurgte, om hun var helt sikker, sagde hun: "Hør på mig Piers, Madonna er ikke gravid", fortæller Piers Morgan og fortsætter:
- Dagen efter annoncerede de nyheden om Madonnas graviditet på en rivaliserende avis' hjemmeside. Og der er en hel serie af den slags 'kriminelle' handlinger.
Skulle Madonna trods de hårde ord have lyst til at medvirke i Piers Morgans nye talkshow på CNN, "Piers Morgan Tonight", som havde premiere 17. januar, er det da heller ikke helt udelukket. Men det kræver en meget stor undskyldning.
- Den eneste måde, hun kan komme i mit show, er, hvis hun bogstavelig talt går på knæ på Times Square og på nationalt tv og tigger om tilgivelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker