Corona sætter stopper for publikum i Vild med dans
Sidste lørdags kvartfinale i "Vild med dans" viste sig at blive det sidste program med publikum. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Grundet coronaudviklingen afholdes semifinalen og finalen i "Vild med dans" uden publikum og presse.
Den verdensomspændende coronapandemi påvirker endnu engang årets "Vild med dans".
Semifinalen lørdag og den store finale lørdagen efter bliver nemlig helt uden et hujende og heppende publikum i studiet.
Det har TV2 besluttet på baggrund af statsminister Mette Frederiksens seneste pressemøde, hvor en række nye restriktioner blev indført, og gældende restriktioner blev forlænget.
- Selv om det er ærgerligt at skulle undvære publikums opbakning i studiet, så er vi utrolig glade for, at vi fortsat kan sende "Vild med dans" og stadig har mulighed for at samle omkring en million danskere foran skærmen om noget sjovt og hyggeligt her i denne mærkelige tid, siger TV2's underholdningsredaktør, Thomas Richardt Strøbech, i en pressemeddelelse.
- Det er en uvant situation for os alle, men vi ser frem mod en virkelig spændende semifinale og vil gøre vores allerbedste for at sende en masse god energi, dans og musik til alle, der ser med, lyder det.
Heller ikke pressen kan dække semifinalen og finalen fysisk fra studiet på Østerbro i København, oplyser TV2.
Det foregår i stedet for virtuelt.
Selv om alle parrene ugentligt er blevet testet og er underlagt en række retningslinjer, blev programmet alligevel påvirket af pandemien tidligere på sæsonen.
De professionelle dansere Silas Holst og Karina Frimodt havde kort inden program seks været i nær kontakt med en coronasmittet medarbejder fra musicalopsætningen af "Dirty Dancing", som de begge medvirkede i, og var derfor i isolation.
Det samme var deres respektive partnere, skuespillerinden Nukâka Coster-Waldau og skuespilleren Janus Bakrawi.
Det betød, at udstemningen i program seks var sat standby.
Konkurrencen kunne dog genoptages igen ugen efter, da hverken de professionelle dansere eller nydanserne havde coronavirus.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker