Alligevel kan Coster-Waldau få øje på op til flere ligheder mellem ham selv og sin rolle i serien.
- Jeg tror, at alle kender det med, at forelske sig i en, man ikke burde forelske sig i. For Lannister er det bare ekstremt, fordi det er hans søster. Men jeg kan godt identificere mig med, at han vil gøre hvad som helst for kærlighed, siger Coster-Waldau.
- Jeg kan også genkende det med, at han hader, at alle kender ham. Eller tror, de ved, hvem han er. Når han møder nye mennesker, har de nogle forudfattede meninger om ham. Folk tror, de ved, hvem man er, fordi de har set eller læst noget, fortsætter han.
Og så er der en ting mere, som de to har til fælles.
- Vi ligner begge Prince Charming. Da jeg fik kostumet på, sagde jeg 'Det her er sgu Prince Charming fra Shrek'. Og pludselig talte alle om det, fortæller han til Ritzau.
Også samarbejdet med produktionsselskabet HBO, der står bag serien, har været en stor oplevelse for den danske skuespiller.
- Det er en gave at få lov til at være med i sådan en serie. Jeg er meget taknemmelig, og det er enormt sjovt, slår han fast.
- Serien har været ekstremt dyr og krævende, men HBO bruger de penge, der skal bruges. Og det tiltrækker nogle af de allerbedste filmskabere. Derfor ville jeg gerne arbejde med dem, siger Coster-Waldau.
Sæson to af Game of Thrones har dansk tv-premiere den 2. maj på Canal+.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde