Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau er i øjeblikket i gang med at optage anden sæson af hitserien "Game Of Thrones", hvor han spiller rollen som Jamie Lannister.
I rollen har han et seksuelt forhold til sin søster, og det giver nogle heftige scener i serien.
Men sexscenerne bliver aldrig set hjemme i stuen med konen Nukaka, der også er skuespiller. Det fortæller Nikolaj Coster-Waldau til Access Hollywood.
- Det er bare ikke noget, man har lyst til at se, siger han.
Han indrømmer også, at han ikke har den ringeste lyst til at se sin kones udfoldelser på lagnerne med andre mænd.
- Jeg vil heller ikke se min kone med nogen anden, uanset hvem det er. Og det gør det ikke bedre, hvis det oven i købet er én, der er attraktiv, fortæller skuespilleren.
Dog afslører Nikolaj Coster-Waldau, at der ikke er jalousi mellem ham og Nukaka, selvom han i serien får lov at fjolle rundt med den underskønne Lena Headey.
- Når det er sagt, så er hun altså rigtig cool med det. Der er ingen jalousi, fortæller han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker