Mens de fem andre skuespillere i den populære komedieserie "Friends" alle blev nomineret til den eftertragtede Emmy-statuette for deres præstationer, så opnåede Courtney Cox aldrig den anerkendelse for sin rolle som kontrolfreaken og kokken Monica i serien.
Og det gjorde ondt.
Til Emmy Magazine fortæller hun, at det "stødte hendes ego meget".
- Alle andre end jeg blev nomineret. Det føles ikke ret godt, siger Courtney Cox.
Hun afslører, at hun længe bevarede drømmen om, at det måske ville lykkedes en dag.
- Men det er svært at sige, hvorfor og hvordan det sker. Måske var jeg bare ikke klar, siger Courtney Cox.
I dag har hun dog stor succes i serien "Cougar Town", der også sendes på dansk tv. Serien handler om modne kvinder, der dater unge mænd, og ifølge Courtney Cox skyldes succesen blandt andet seriens to forfattere, der formår at skrive et manuskript, så det passer lige til hende.
- Det har jeg aldrig haft før, siger Courtney Cox.
Og måske er amerikanerne begyndt at få øjnene op for hendes skuespiltalenter. I hvert fald har 46-årige Cox netop modtaget en Lucy Award fra sammenslutningen "Kvinder i Film". En Emmy-nominering mangler hun dog stadig.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker