Courtney Love sagsøgt af egne advokater
Foto: Krista Kennell/ABACAUSA.COM
PA Photos/Polfoto
Regningerne har hobet sig op omkring sangerinden Courtney Love. Nu bliver hun sagsøgt af sine tidligere advokater, fordi hun ikke har betalt, det hun skylder dem for gamle retssager. Det skriver MSN Entertainment.
Advokatfirmaet Keith A. Fink arbejdede for multikunstneren fra januar 2009 til oktober 2009. Loves gæld er vokset siden, og hun sagsøges nu for lidt over 3 millioner kroner, oplyser magasinet Rolling Stone.
Sangerindens manager skulle efter sigende have lovet advokaterne betaling efter salget af den ejendom, som Coutney Love stod tilbage med, efter hendes mand, Kurt Cobain, døde. Cobain var op til sin død kendt som frontfiguren i rockbandet Nirvana.
Love mistede dog rettigheden over huset til datteren Frances Bean Cobain, da hun også hos datteren har en ubetalt gæld på millioner af kroner. Pengene kom derfor aldrig frem til firmaet.
- Vi har simpelthen ikke fået de penge, vi har tjent. Nu er jeg blevet så træt af Courtneys managers gentagne undskyldninger og lovninger om betaling, at jeg har sagsøgt hende, fortæller Fink's talsmand til Rolling Stone.
Firmaet sagsøger Courtney Love for de 2,7 millioner, hun skylder dem for arbejdet, plus et tillæg for den skade, de manglende penge har forvoldt Fink.
Og det er ikke første gang, sangerinden har bøvl med sine advokater.
I april forsøgte Loves advokater fra selskabet Pyror Cashmen at trække sig tilbage fra en sag, hvor de var hyret til at forsvare sangerinden mod en af hendes tidligere advokater, Rhonda Holmes.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde