Det er ikke en hr. hvem som helst, at 62-årige Steven Tyler skal afløse som ny dommer i American Idol-panelet: Forsangeren i Aerosmith skal forsøge at udfylde pladsen efter den ildspyende englænder Simon Cowell.
Men den ny dommer har i sæsonens første afsnit lagt en fuldstændig anden stil for dagen end Cowell, og han tager nu direkte afstand fra sin forgængers måde at behandle de håbefulde sangere på.
- Jeg synes, det største problem med Simon Cowell var, at han sårede så mange mennesker. Hans kommentarer var for svinske, og det var simpelthen for meget, siger Tyler.
Den aldrende musiker og far til skuespillerinden Liv Tyler benytter sig ifølge ham selv af ærlighed og "konstruktiv kritik".
- Jeg prøver bare at være mig selv, og jeg er meget forskellig fra Simon. Hvis folk kan lide det, er det bare fantastisk, siger han.
Da rockstar-tilværelsen kørte på de højeste omdrejninger i de tidlige 1980'ere, var Steven Tyler dybt afhængig af alkohol og narkotika. Men sangeren formåede at lægge de dårlige vaner fra sig, og Aerosmith opnåede fornyet succes med albummet "Get a Grip" fra 1993.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker