American Idol-dommeren Simon Cowell, der er kendt for at gøre folk bevidste om deres manglende talent, er den mand i amerikansk primetime-tv, der tjener flest penge.
En indtægt på 75 millioner dollar fra juni 2008 til juni 2009 gør Simon Cowell til den bedst betalte mand, der toner frem på tv-skærmene i den bedste sendetid i USA, skriver Forbes.com.
Og det er imponerende konkurrenter, Cowell fejer af banen. Rigmanden Donald Trump, der lufter hentehåret i tv-showet The Apprentice, må slå sig til tåls med en indtægt på 50 millioner dollar, og skærmtrold Ryan Seacrest, vært på American Idol, må nøjes med sølle 38 millioner dollar.
Ud over at være dommer og producer på USA's mest populære show, der har 27 millioner seere om ugen, står Cowell også bag America's Got Talent.
Forbes liste over bedst tjenende tv-personligheder tager også Cowells indtjening fra musikbranchen med i beregningerne. Her tjener han fedt på at have musikere som Whitney Houston, Alicia Keys og Kelly Clarkson i sin stald.
Men selv om Cowell kan pege fingre af sine mandlige konkurrenter, kommer han ikke i nærheden af at være i samme sfære som talkshowdronningen Oprah Winfrey. Med en indtjening på 275 millioner dollar er hun endnu en gang den suverænt bedst tjenende tv-stjerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde