Craig David overraskede fans ved bryllup
Foto: o&c Photography / SWNS.com
SWNS/Polfoto
Da Theo Coyne og Lisa Potter-Dixon indspillede en video, hvor de inviterede sangeren Craig David til at deltage i deres bryllup, havde de ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at han rent faktisk ville dukke op.
Men sangeren, der blev kendt i 90'erne med blandt andet sangen "7 Days", fløj hele vejen fra sit hjem i Los Angeles til England for at overraske parret, der siger, at de er hans største fans.
- Havde en fantastisk oplevelse i går aftes, hvor jeg overraskede Theo og Lisa, skriver Craig David på sin twitterprofil.
- At se dem så glade, da jeg dukkede op og sang, var lige så rørende for mig, som det var for dem!, skriver han ifølge femalefirst.co.uk.
I videoen, som parret har kaldt "Få Craig David med til vores bryllup", synger Theo Coyne Craig Davids hit, og til slut lader han som om, han får et telefonopkald af Craig David, der siger, at han gerne vil deltage i brylluppet.
Nøjagtig som han rent faktisk viste sig at ville. Og en hel time optrådte sangeren ved havebrylluppet.
- Craig!! Tak! Du er den sejeste, skriver Lisa Potter-Dixon på Twitter.
Se parrets video her:
http://www.youtube.com/watch?v=z7zkNDhCjqA
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned