Cruise afslører: Endnu en Mission: Impossible
Tom Cruise er en populær herre. Foto: AP/Ahn Young-joon
AP/Ahn Young-joon
Tom Cruise fortæller, at der er planer om at lade Ethan Hunt vende tilbage i en sjette "Mission: Impossible"-film.
Selvom femte kapitel af de populære "Mission: Impossible"-film først lige er kommet i biograferne, så er der planer om at lade historien om Ethan Hunt fortsætte.
Det bekræfter hovedrolleindehaveren Tom Cruise ifølge Toronto Sun.
Skuespilleren var tirsdag på besøg i talkshowet "The Daily Show" for at promovere femte film i serien, "Mission: Impossible - Rogue Nation", og her fortalte han om udsigterne til en sjette film.
- Vi begynder at arbejde på den nu. Vi vil nok begynde at filme næste sommer, fortalte han til showets vært, Jon Stewart.
Der har været fire til seks år imellem de fem foregående films premierer, og første gang, Tom Cruise indtog rollen som den hæsblæsende agent Ethan Hunt i 1996. Toeren fik premiere i år 2000, mens treeren i rækken kom ud i 2006 og fireren i 2011.
Tom Cruise fungerer også som producer på filmen "Mission: Impossible - Rogue Nation", mens det denne gang er Christopher McQuarrie, der har siddet i instruktørstolen.
"Mission: Impossible - Rogue Nation" har premiere i Danmark i dag.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker