Daniel Agger er blevet gift i Hvidovre

Den danske fodboldstjerne Daniel Agger kan nu kalde sig en gift mand. Lørdag formiddag stod den nemlig på bryllup i Hvidovre Kirke, hvor Liverpool-spilleren fik sin Sofie. Det skriver bt.dk.

Sammen har parret desuden en søn på et år.

På den måde kan Agger siges at have mere succes på hjemmefronten, end han har haft sammen med sin engelske klub Liverpool i denne sæson. Det er således kun blevet til en 7.-plads for den ambitiøse klub i den bedste engelske række.

Til gengæld kan Agger - ud over giftemålet - glæde sig over at være udtaget til det danske landshold, som tørner ud ved VM i Sydafrika fra midten af juni.

/ritzau/

Lørdag formiddag er den danske fodboldstjerne Daniel Agger blevet gift med sin forlovede Sofie i Hvidovre Kirke.

Offentliggjort Sidst opdateret