De 8210-fans, der havde glædet sig til at se deres idoler fra X Factor i "Aftenshowet" mandag aften, bliver skuffede, når de tænder for fjernsynet.
Gruppens rapper, Daniella, er nemlig blevet syg med feber og er nødt til at blive liggende i sengen. Dermed bliver der hverken interview eller seerchat med de fire århuspiger, der blev stemt hjem i fredags.
Ifølge Danmarks Radio er der ikke noget dramatisk i sagen. Der er tale om helt almindelig sygdom. Men "Aftenshowet" ønskede at have alle fire piger i studiet på samme tid.
Derfor har man nu valgt at udskyde interviewet med 8210 til onsdag. Forudsat Daniella får bugt med feberen.
8210 måtte gå den tunge gang fra X Factor-scenen efter fredagens show. Efter omsang med countrygruppen The Fireflies valgte gruppens mentor, Soulshock, at sende hiphop-tøserne hjem til Århus.
8210 har skabt meget debat i forbindelse med dette års X Factor. I de indledende udsendelser havde pigerne svært ved at synge helt rent, men i det første liveshow lød de som professionelle.
Det viste sig, at 8210 og de øvrige deltagere gjorde brug af computerprogrammet Auto Tune, der hjælper sangerne til at synge rent.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde