Sammen med hjemmebanefavoritten Norge ligger den danske duo Chanée & N'evergreen i front hos det internationale bookmakerfirma bwin.com, når det spår en vinder ved det europæiske melodi grand prix i Oslo 29. maj.
Siden sejren ved det danske melodi grand prix har der været tryk på kedlerne for Christina Chanée og Thomas N'evergreen, der håber på at have et album klar, inden de skal optræde med den danske vindersang "In A Moment Like This" i Oslo.
- Vores sang er blevet spillet overalt siden det danske melodi grand prix. Vi får generelt den respons, at vores sang har potentiale til at vinde, siger Thomas N'evergreen til Ekstra Bladet.
Danmark har før gjort det godt, når det Europæiske melodi grand prix er blevet afholdt i Skandinavien. I år er det ti år siden, at Brødene Olsen vandt i Stockholm med sangen "Fly On The Wings Of Love".
- Tænk, hvis vi kan fejre deres jubilæum med endnu en sejr. Vi tror på det. Det norske bidrag er også godt, men selv deres sanger har sagt til os, at vi har den bedste sang, siger Thomas N'evergreen.
Har du lyst til at satse på Danmark som vinder, kan du få pengene ni gange igen hos bwin.com. Norge giver samme odds, og Aserbajdsjan følger lige i hælene med odds 11.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker