I aften går det løs i den anden semifinale i det europæiske melodi grand prix, og det er i aften, at det danske band A Friend In London skal sikre Danmark en finaleplads.
Men faktisk har Danmark endnu en sang med i aftenens semifinale.
Den irske sang "Lipstick", der bliver sunget af de to tvillingbrødre John og Edward med kunstnernavnet Jedward, er nemlig skrevet af to danske sangskrivere.
Det er Lars Halvor Jensen og Martin Michael Larsson, der også stod bag Niels Brincks sang "Believe Again", der dystede for Danmark ved Eurovision i 2009 og endte på en 13. plads i finalen.
Den danske sangskriver-duo har også skrevet sange for store stjerner som Sugababes, Randy Jackson og Paula Abdul.
Sammen med endnu en sangskriver, Dan Priddy, har Lars Halvor Jensen og Martin Michael Larsson, skrevet sangen, der hele tiden har været tiltænkt tvillingbrødrene.
De enæggede tvillinger John og Edward brød igennem, da de deltog i den sjette sæson af X Factor.
De har fået mange fans, der elsker dem for deres markante frisurer og speed-snakkende personligheder.
I aften skal de bevise, at de også kan få resten af Europa med på "Jedward-bølgen".
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker