Danse-Jenna håber på udramatisk omgang Vild med dans
Det er syvende gang, at den professionelle danser Jenna Bagge er med i "Vild med dans". Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Sidste år stoppede dansedysten under dramatiske omstændigheder, da partner Umut Sakarya trak sig.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Sidste års udgave af "Vild med dans" sluttede med et chok for den professionelle danser Jenna Bagge.
Hendes partner, kokken Umut Sakarya, valgte at trække sig fra dansedysten og sige stop efter at have modtaget hadefulde beskeder og seerkommentarer på de sociale medier.
I år skal Jenna Bagge danse med den 18-årige skuespiller Albert Rosin Harson, og hun håber på en mindre dramatisk sæson end den foregående.
- Jeg har lidt sagt til Albert, at han ikke må trække sig uanset hvad. Jeg håber, vi kæmper, til vi bliver smidt ud, siger Jenna Bagge og tilføjer:
- Uanset hvad der er sket, så føler jeg, at hver sæson er helt ny. Det er et ny partner og et nyt mennesker, så nu er det, der skete sidste år, ligesom glemt, siger hun.
Annonce
- Nu skal jeg til at finde ud af, hvilken type Albert er, hvordan han lærer bedst, og hvordan jeg kan blive en god partner for ham, så han får en god oplevelse og bliver glad for at danse. Det er noget helt andet end Umut, fordi de er to vidt forskellige mennesker, forklarer den 31-årige danserinde.
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson går på gulvet i premiereprogrammet den 2. oktober i en intens tango og har allerede taget de første trin.
Selv om træningen endnu ikke er gået rigtig i gang endnu, er Jenna Bagge ved at analysere, hvordan hun bedst kan få den unge skuespiller til at mestre hæl og tå.
- Alberts styrke er helt klart, at han gerne vil det, og at han er god til at leve sig ind i det. Hans svaghed er lige nu at få kroppen til at samarbejde. Benene er gode, og så skal vi lige have hovedet med, siger Jenna Bagge med et smil.
- Albert er bedst til en ting ad gangen, så vi skal til at bygge på. Ledningerne skal lige sættes sammen, forklarer hun.
17. sæson af "Vild med dans" har premiere på TV2 og TV2 Play den 2. oktober.
- Vi har dårlig humor begge to, siger den professionelle danser Jenna Bagge, som skal lære den unge 18-årige skuespiller Albert Rosin Harson trinene i alt fra jive til tango. Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde