Vi lærte hende for alvor at kende i TV 2-serien "Lærkevej", og i efteråret løftede Laura Drasbæk sin kendisstatus til noget nær det maksimale, da hun dansede sig hele vejen til finalen i "Vild med dans" sammen med partneren Silas Holst.
Men hvor Laura Drasbæk i danseprogrammet lod kroppen kommunikere, så er hun nu klar til at bruge stemmebåndet. Den 36-årige skuespillerinde springer nemlig ud som stemmen i jingler på Radio 100, der tidligere var kendt som Radio 100FM.
Og Laura Drasbæk glæder sig.
- Jeg har i mange år lyttet til Radio 100, og det har været en sjov udfordring at blive officiel stemme på en radio, der når ud til så mange lyttere, fortæller Laura Drasbæk.
Radio 100FM gik i luften for første gang tilbage i 2003. Særligt er det programmet "Morgenhyrderne", der har vakt begejstring hos lytterne.
Radiostationen har en fortid med en række kendte danskere. Blandt andet har komikerne Lars Hjortshøj og Lasse Rimmer boltret sig i værtsrollen på kanalen.
Også den tidligere "Vild med dans"-vært Andrea Elisabeth Rudolph har været ansat på stationen. Så Laura Drasbæk bliver ikke den første med danseevner i bentøjet på radiostationen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned