Danser i tårer: Det har været forfærdeligt
Astrid Krag og Thomas Evers Poulsen gik videre i Vild med dans. Foto: Polfoto/FLINDT MOGENS
Polfoto/FLINDT MOGENS
At skulle gå en hel uge og vide, at man skulle i omdans, var for meget for danseren Thomas Evers Poulsen.
I sidste uges Vild med dans stemte seerne den tidligere sundhedsminister, Astrid Krag og hendes partner, Thomas Evers Poulsen i omdans.
Men da det kun var seks af årets dansepar, der var på gulvet, har parret i en uge ventet på at få den endelige afgørelse. Først fredag aften, da de sidste seks par havde danset, blev det bestemt, hvem de skulle i omdans mod og dermed hvem, der skulle forlade konkurrencen som de første.
Det blev komikeren Thomas Wivel og partneren Katrine Bonde. Astrid Krag løb således med seernes gunst og sikrede sig en uge mere i programmet.
Men at skulle gå en hel uge og vide, at man skulle i omdans, har været hårdt, fortæller den professionelle danser, Thomas Evers Poulsen.
- Det har været forfærdeligt. Jeg troede ikke, det ville ramme så hårdt, siger danseren uden at kunne skjule tårerne.
- Jeg ville bare ikke have, at det skulle slutte. Danskerne har slet ikke lært Astrid (Krag, red.) at kende endnu, og det skal de, siger han.
Den tidligere sundhedsminister er også lettet:
- Vi har virkelig knoklet, så det er dejligt, at det bærer frugt, siger hun.
Næste uge skal Astrid Krag danse paso doble.
- Jeg skal finde min indre senorita frem, og det er jeg allerede godt i gang med, siger hun.
Vild med dans bliver sendt på TV2 klokken 20.00 fredag aften.
Newspaq
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker