Bandet har siden efteråret 2011 arbejdet på pladen og havde egentlig valgt at arbejde uden deadline. Men det ændrede sig pludseligt.
- Vi blev kontaktet af operahuset i Sydney, der spurgte, om vi havde lyst til at komme og spille med deres symfoniorkester i maj 2012. Så vi gik fra ikke at have nogen deadline til at have et helt vildt stramt program, fortæller Rasmus Stolberg fra bandet.
Efterklang har tidligere arbejdet sammen med klassiske orkestre som Britten Sinfonia og DR Underholdningsorkestret, så måske er det på den måde, at operahusets orkester, Sydney Symphony Orchestra, har fået øje på det danske band.
- Først ville vi sige nej, fordi det var rigtig dårlig timing. Men det føltes virkelig forkert at sige nej til sådan et tilbud.
- Så det hele er lidt last minute, men det føles godt, og det føles, som om vi når det. Vi er stadig rigtig glade for, at vi sagde ja til det, fortæller Stolberg til Ritzau.
Bandet vil spille alle numre fra den kommende plade, Piramida. Og alle, der har lyst, kan købe billet til koncertsalen, hvor der er plads til ikke mindre end 1500 personer.
For at sikre, at det australske symfoniorkester bliver en integreret del af koncerten i Sydney, arbejder Efterklang sammen med de tre klassiske komponister Missy Mazzoli, Karsten Fundal og Daniel Bjarnason.
Efterklang består af Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg, men trioen har inviteret tre gæstemusikere til at spille med dem i Sydney. Blandt andet den amerikanske trommeslager Toby Dammit, der har spillet med både Iggy Pop og Rufus Wainwright.
Piramida er den fjerde plade, Efterklang udgiver, og lige nu regner bandet med, at den udkommer engang efter sommeren 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker