Først blev det til Politikens Publikumspris ved dette års Buster Filmfestival, og nu er instruktør Birger Larsens familiefilm "Superbror" udtaget til konkurrencen ved den internationale filmfestival i Berlin.
Festivalen afholdes fra den 11. til den 21. februar. "Superbror" skal dyste med andre børnefilm i den særskilte konkurrencesektion Generation Kplus.
Filmen handler om den 10-årige Anton, der mere end noget andet ønsker sig at få en sej storebror i stedet for sin nørdede og ruminteresserede storebror Buller, der ikke aftvinger meget respekt blandt skolegårdens bøller. Buller bliver dog den superbror, som Anton altid har drømt om, da et fartøj fra det ydre rum lander på Amager Fælled.
Birger Larsen har tidligere modtaget hæder for sine værker. Han debuterede som filminstruktør i 1990 med den Bodil- og Robert-vindende "Lad isbjørnene danse", og i 1998 blev han Oscar-nomineret for kortfilmen "Ska' vi være kærester?". Manuskriptet til "Superbror", som får premiere i de danske biografer på fredag, har den rutinerede svensker Åke Sandgren stået for.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet