Dansk film udtaget til prestigefyldt filmfestival
Den danske film "Du forsvinder" af Peter Schønau Fog er udtaget til den canadiske filmfestival Toronto International film Festival, der finder sted i september. Foto: Free/Martin Dam Kristensen
Free/Martin Dam Kristensen
Den anmelderroste danske film "Du forsvinder" skal vises på Toronto International Film Festival.
Filmsuccesen "Du forsvinder" af Peter Schønau Fog er udtaget til Toronto International Film Festival. Det fortæller filmselskabet Zentropa i en pressemeddelelse.
Den canadiske filmfestival er Nordamerikas største og en af verdens fem mest prestigefyldte filmfestivaler overhovedet ifølge Zentropa.
"Du forsvinder" handler om en skoleleder, der sigtes for at have stjålet 12 millioner kroner af skolens penge. Problemet opstår for alvor, da man ikke ved, om han gjorde det som følge af en svulst i hjernen eller fri vilje.
Filmens producer Louise Vesth er meget glad for udtagelsen af filmen.
- Filmen tager publikum med på en forunderlige opdagelsesrejse ind i den menneskelige hjerne, og vi glæder os til at se, hvordan den internationale filmbranche oplever den, siger hun.
Det er ikke første gang, at en dansk film bliver vist på den prestigefulde filmfestivals lærreder. I 2016 blev Thomas Vinterbergs "Kollektivet" udtaget, og i 2014 var det Susanne Biers "En chance til".
Ingen af filmene vandt dengang.
"Du forsvinder" er den første af Peter Schønau Fog, siden han i 2006 udkom med "Kunsten at græde i kor". Den blev en international succes med 29 vundne priser og yderligere ni nomineringer ifølge filmhjemmesiden IMDb.
Filmfestivalen finder sted 7.-17. september i år.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker