Dansk fodboldstjerne savner sin mor hver dag
Simon Makienok mistede tidligere i marts sin mor. Foto: Polfoto/JENS DRESLING
Polfoto/JENS DRESLING
Simon Makienok mistede tidligere på måneden sin mor, og der går ikke én dag, hvor fodboldspilleren ikke savner hende.
I begyndelsen af marts trak hun vejret for sidste gang, på trods af at hun hverken var dødssyg eller særlig gammel.
Og der går ikke en eneste dag, hvor den danske fodboldspiller Simon Makienok ikke tænker på sin afdøde mor. Det afslører han på sin Instagram-profil i en rørende besked til hende.
- Jeg savner din kærlighed, jeg savner dit nærvær, jeg savner din glæde og dit dejlige humør. Jeg savner din enorme betænksomhed, dine beskeder, din stemme og din varme, skriver han således.
Kate Makienok, som moren hed, vil altid fylde meget i sin 24-årige søns hjerte. For selv om hun døde for nylig, er Palermo-spilleren sikker på, at hun altid vil være hos ham i ånden.
- Jeg forstår det stadig ikke, og kommer aldrig til at føle, at du ikke er lige her hos os. Jeg kan mærke dig og høre dig hele tiden, og du vil altid leve inde i mig og guide mig gennem livet, skriver han.
Foruden Makienok selv har hans hustru, den kendte tv-værtinde Ibi Makienok (tidligere Støving), også udtrykt sin dybeste sorg over tabet af svigermoren.
- Livet er skrøbeligt. Mennesker er stærke. Vi halter, men vi går i lyset. Min svigermor var et kærligt, empatisk og vidunderligt menneske. Jeg vil altid savne hende, skrev den 40-årige tv-kendis tidligere i marts på Instagram.
Kate Makienok blev 54 år gammel.
Se hendes søns rørende besked til hende lige her: https://instagram.com/p/0qK_MJSxhJ/?taken-by=smakienok
Newspaq
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde