Dansk historie nomineret til prestigepriser
De britiske BAFTA-nomineringer er netop blevet offentliggjort, og "The Danish Girl" sætter Danmark på landkortet med fem nomineringer.
Fredag er nomineringerne til de prestigefulde BAFTA-priser, den britiske pendant til den amerikanske Oscar, blevet offentliggjort. Man skal lede længe efter dansk dna blandt de nominerede, men den britiske film "The Danish Girl" ligger dog ganske lunt i svinget.
Steven Spielberg-filmen "The Bridge of Spies" og filmen "Carol" med Cate Blanchett i hovedrollen fører nomineringsræset med hver ni nomineringer. Men den historiske fortælling "The Danish Girl" gør sig også ganske positivt bemærket med fem nomineringer på listen.
Det gælder blandt andet en nominering for "Bedste skuespiller" til hovedrolleindehaveren Eddie Redmayne. Han spiller rollen som danske Einar Wegener, der blev en pioner som den første person i verden, der fik en kønsskifteoperation, og siden skiftede navn og blev kendt som Lili Elbe. Filmen er også en af de seks nominerede til titlen som "Enestående britiske film".
Sidste år vandt Eddie Redmayne prisen som "Bedste skuespiller" for sin portrættering af Stephen Hawking i "The Theory of Everything". I år er han i direkte duel med blandt andre Matt Damon, Leonardo DiCaprio og Michael Fassbender, som han altså skal udkonkurrere for at at gentage succesen.
BAFTA-uddelingen finder sted 14. februar i Royal Opera House i London. To uger senere uddeles den amerikanske pendant, nemlig Oscar-priserne.
Se alle de nominerede her: http://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35260399
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde