Dansk hitsanger skaber nyt band
Thomas Buttenschøn er kendt for andet end kun musik. Han har også været dommer i "Danmark har talent" og artist i Cirkus Summarum. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Thomas Buttenschøn og funkgruppen Soul Glo er gået sammen og danner nu bandet Girls On Bikes.
Som solist er Thomas Buttenschøn kendt for sine sange som "Fantastiske mandag" og "Smukkere end smuk".
Men nu har han fusioneret sig selv med den aarhusianske funkgruppe Soul Glo, og tilsammen danner de nu bandet Girls On Bikes.
Det annoncerer kvintetten i en pressemeddelelse og afslører samtidig, at de debuterer fredag den 29. maj med udgivelsen af nummeret "Velkommen I Klubben Igen".
- Vi håber, at singlen kan blive et sommersoundtrack under genåbningen af Danmark, for i denne tid handler det om at finde nogle lyspunkter, og behovet for at være fælles om noget med nogen er større end nogensinde før, og det er jo det, musik kan. Også selv om man ikke er sammen, siger Thomas Buttenschøn i pressemeddelelsen.
Deri afslører den 35-årige dansk-zambiske sanger også, hvorfor bandet, som består af fem mænd, kalder sig for Girls On Bikes.
- Jeg fik idéen til navnet, da jeg var i USA. Jeg snakkede med en amerikaner og fortalte, at jeg er fra Danmark, hvorefter han så gravalvorligt på mig og sagde: "What I love the most about Denmark is girls on bikes. Jeg synes, det var sjovt, og hvis der er noget, vi gerne vil med vores musik, så er det at få folk til at have det sjovt igen, lyder det fra Thomas Buttenschøn.
Thomas Buttenschøn fik sit store sologennembrud i 2006 med nummeret "Fantastiske mandag" fra debutalbummet af samme navn. Siden har han stået bag seks andre udgivelser - senest "Er der godt vejr i himlen?" sidste år.
Derudover har han været dommer i "Danmark har talent" og har stået i managen i Cirkus Summarum.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker