Dansk kendis på krykker efter styrketræning
Den ukronede konge af dansk reality, Gustav Salinas, måtte en tur på hospitalet, efter at han havde presset sig selv for hårdt til træning.
Det er vigtigt at tro på sig selv, og realitystjernen Gustav Salinas fra programmerne "For lækker til love" og "Divaer i junglen" virker bestemt ikke som typen, der mangler selvtillid.
Men en gang imellem skal man kende sine begrænsninger, hvilket den kække tv-personlighed måtte sande, efter at en tur i fitnesscentret sendte ham på hospitalet.
- Overvurderede mine kræfter i en squat i dag. Gik desværre voldsomt galt. Tak for den gode service på Frederiksberg Hospital, skriver Gustav til et billede af sig selv på krykker, som han har lagt op på Instagram.
Selvom der var knas med bentøjet, kæmpede kendissen dog videre for at gennemføre aftenens planlagte program.
- Aflyser selvfølgelig ikke mit job i aften på Klub Brøndby, da jeg ikke vil skuffe børnene. Håber bare I har forståelse for, at jeg ikke vil kunne bevæge mig så meget, skriver Gustav.
Billedet af den skadede reality-stjerne har i skrivende stund fået 2164 likes, og mange medfølende ord fra hans følgere.
- God bedring. Håber du hurtigt er ovenpå igen, skriver en fan blandt andet.
Andre Instagram-brugere beskylder Gustav for at klynke og søge opmærksomhed, men de får dog tørt på af tv-personlighedens fans.
- Hvad er det dog, du skriver? Har du ingen respekt for folk? Jeg er mundlam. Hvis du mener det, du skriver, burde du holde det for dig selv. Hvad ville du sige til, at folk skrev sådan til dig eller om dig?, lyder det blandt andet fra én af dem, der tager Gustav i forsvar.
Se billedet af Gustav på krykker her: https://www.instagram.com/p/-hA0J2wOks/?taken-by=gustavsalinas
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde