Den danske mesterkok Wassim Hallal bliver hovedpersonen i et nyt realityprogram på TV 2. "Helvedes Køkken" bliver en dansk version af "Hell's Kitchen", der har den berømte tv-kok Gordon Ramsay i hovedrollen.
12 kokke skal i programmet bo og arbejde sammen under Wassim Hallals ledelse. Undervejs bliver de sorteret fra. Vinderen løber med præmien på 200.000 kroner og et inspirationsophold hos Wassim på Restaurant Frederikshøj i Århus.
- "Helvedes Køkken" er et reality-show, hvor alle har sindssygt meget på spil. Kokkene kæmper for at vise deres faglige dygtighed og i sidste ende stå tilbage som vinderen, siger programmets redaktør Irene Strøyer.
Kendere af Gordon Ramsays programmer vil vide, at han er beskidt i kæften. Undervejs i programmerne kommer de danske kokke da også til at lægge ører til diverse eder fra Wassim Hallal.
Ifølge Irene Strøyer bliver der nemlig lighedspunkter mellem den engelske og den danske version. Dog uden at Wassim Hallal vil kopiere Gordon Ramsay.
- Med Wassim Hallal har vi valgt en kok, som har sin helt egen unikke personlighed. Vi har taget det bedste af det allerede eksisterende og krydret det med lidt danske råvarer, hvis vi nu skal blive lidt ved køkkenfraserne, siger Irene Strøyer.
"Helvedes Køkken" har premiere den 16. marts på TV 2.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde