Dansk komiker og DR-vært jubler over graviditet
Ane Høgsberg er gravid. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Ane Høgsberg venter sit første barn med kæresten Lasse Madsen.
Der er ekstra meget at smile af hjemme hos komikerparret Ane Høgsberg og Lasse Madsen.
De to venter nemlig deres første fælles barn.
Det annoncerer parret på deres respektive Instagram-profiler.
Lasse Madsen har delt et billede af Ane Høgsberg, der holder om sin spirende babybule, mens den vordende førstegangsmor har delt et foto af hele den voksende familie bestående af kendiskæresten, hans barn fra et tidligere forhold og familiens hund.
- Hvis man ser godt efter, så er der på det her billede: en doodle, to voksne og to børn. Hurra og tillykke til os, vi skal være forældre sammen, lyder det fra Ane Høgsberg.
Det er væltet ind med lykønskninger til parret. Blandt andre fra skuespillerinden Neel Rønholt, sangerinden Fallulah, tv-værten Christian Degn og Vild med dans-danserinden Jenna Bagge.
Ane Høgsberg vandt i 2016 talentprisen til Zulu Comedy Galla.
Den 32-årige komikerkomet har siden medvirket i "Vild med dans" og kan i øjeblikket ses som vært på DR-programmet "Alle hader feminister".
Lasse Madsen arbejder ligeledes på DR, hvor han er vært på DR Ultra.
Se Ane Høgsbergs billede her: https://www.instagram.com/p/CD6z2EehW29/
Se Lasse Madsens billede her: https://www.instagram.com/p/CD61hDyFhyr/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie