Dansk musikers store sorg: Har mistet sin søster
Alex Vargas brød for alvor igennem på den danske musikscene med udgivelsen af hitsinglen "Shackled Up" fra 2016. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
På sin nye ep bearbejder sanger og sangskriver Alex Vargas sorgen over at have mistet sin storesøster.
Alex Vargas har det seneste år udgivet to ep'er, spillet koncerter rundt omkring i landet og blev i sommer far for første gang til datteren Dolly.
Men midt i al lykken har den danske sangstjerne samtidig båret på en stor og altopslugende sorg.
I en pressemeddelelse oplyser Alex Vargas, at han sidste år mistede sin storesøster, som døde pludseligt, og at sorgen over hendes død danner ramme om sangene på hans nye ep, "EGOmaniac", som udkommer fredag.
- Jeg har aldrig følt sorg af den styrke før, udtaler Alex Vargas om søsterens død, som naturligt har sat sit præg på den danske sanger og hans familie.
I tiden efter tabet så Alex Vargas blandt andet en ny side af sig selv.
- Jeg oplevede at være i en enormt egoistisk sindstilstand, og hvor svær jeg blev at leve med midt i min og min families dybe sorg, hvor noget så naturligt som at tage hensyn og lytte til andres behov slet ikke var muligt for mig, siger han.
I pressemeddelelsen oplyser Alex Vargas, at de fire sange på den nye ep beskriver forskellige facetter af sorg, og at musikken har hjulpet ham til at bearbejde den.
- Sangene kom fra et helt nyt sted indeni mig. De ville ud, og det hjalp, siger han.
"EGOmaniac" er den sidste ep i Alex Vargas' trilogi. Den følger efter de to ep'er "superEGO" er "EGOtrip", som udkom tidligere i 2019.
Alex Vargas brød for alvor igennem på den danske musikscene med udgivelsen af hitsinglen "Shackled Up", som blev fulgt op af ep'en "Giving Up the Ghost" fra 2016.
Han har siden gjort sig bemærket med radiohits som "Higher Lover" og "Inclosure".
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker