Dansk prinsesse sætter boligen til salg
Der er for de flestes vedkommende lange udsigter til et værelse på Amalienborg eller Schackenborg, men hvis man drømmer om at bo som en kongelig, så er der en del royalt støv drysset ud over en 288 kvadratmeter stor villa i Holte, der netop er blevet sat til salg.
Her har nemlig Dronning Margrethes kusine, Elisabeth Caroline-Mathilde Alexandrine Helena Olga Thyra Feodora Estrid Margarethe Désirée - eller for nemhedens skyld "Prinsesse Elisabeth" boet i mere end 30 år, men har nu besluttet sig for at flytte.
Det skriver Boliga Kendte.
Villaen ligger på Gl. Dronninggårds Allé ved Furesøen i Holte og er sat til salg for den svimlende sum af 13,9 millioner kroner.
Det er et godt stykke over købsprisen i 1980, hvor hun gav 1.866.000 kr. for boligen.
Ejendommen trænger ifølge mægleren til en grundig istandsættelse. Men når den er klaret, kan man nyde et hus med både kamin, sauna, udsigt til en sø og en tilhørende stor grund.
Prinsesse Elisabeth er datter af arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde og storesøster til Ingolf og Christian af Rosenborg.
Se boligen her: http://www.jespernielsen.dk/default.aspx?side=sagsvisning&AutoID=114426&DID=135
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie