Dansk sangerinde hyldes af LGBT-miljøet
Freja Kirk udgav i 2014 debutalbummet "Monophobia" og er netop nu aktuel med singlen "Young Nights". Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Freja Kirk er blandt vinderne til årets Danish Rainbow Awards, som uddeles af LGBT-miljøet.
Den danske sangerinde Freja Kirk blev onsdag aften hyldet for at være et forbillede for LGBT-personer i Danmark.
Det skete, da hun modtog Årets Musikpris ved Danish Rainbow Awards, som er LGBT-miljøets årlige prisshow.
Freja Kirk gjorde sig første gang bemærket som sanger, da hun tilbage i 2012 deltog i sangkonkurrencen "Voice - Danmarks Største Stemme", og to år efter udgav hun sit debutalbum "Monophobia".
Hun har i mange år dannet par med skuespiller Sus Wilkins, som hun i december blev forlovet med.
Freja Kirk er for tiden aktuel med singlen "Young Nights", som handler om da hun som 16-årig kyssede en pige for første gang.
Nummeret er en del af årsagen til, at hun blev hyldet ved Danish Rainbow Awards, som blev afholdt i Cirkusbygningen i København.
- Freja Kirk vinder for sin nye lette, men stadig ærlige, tilgang til musikken og nummeret "Young Nights" og for at være en synlig LGBT-person både i musikken og gennem sin tilstedeværelse i pressen og de sociale medier. Hun er et klart forbillede, der inspirerer og indgyder respekt, lød det i motiveringstalen.
Til årets Danish Rainbow Awards var der også royal deltagelse.
For andet år i træk deltog kronprinsesse Mary i prisuddelingen, hvor hun overrakte Årets Ærespris, som gik til regeringen for deres handlingsplan, der skal sikre mere tryghed og livskvalitet for LGBT-personer. Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog imod prisen.
Prisen som Årets LGBT-person gik til YouTube-stjernen Julia Sofia, som også vandt prisen som Årets LGBT-YouTuber.
Værterne på årets show var tv-vært Ibi Makienok og Mathias Helt, der er kendt fra Radio24syvs radioprogram "Er du sunshine?".
Det er 11. gang, at Danish Rainbow Awards afholdes.
For første gang nogensinde sendes showet på tv fredag den 5. april på TV2 ZULU.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet