Prisuddelingen er en international musikfest, som hylder kunstnere, der udgiver plader uafhængigt af de store pladeselskaber.
- Man skal ikke nødvendigvis udgive sin musik selv, som jeg gør, men den overordnede linje er, at det skal foregå uden om de store pladeselskaber. Og så udnævnes der en vinder i hver kategori sidst i april, fortæller Ida Gard til Ritzau.
Dommerpanelet, der skal bestemme, hvem der løber med priserne, består af branchefolk og musikere og blandt dommerne er både Tom Waits, Suzanne Vega, Keith Richards, Joel Madden, Tori Amos og Ozzy Osbourne.
Og omtalen i USA betyder meget for den danske sangerinde, der tager til USA i starten af maj for at skyde en video og senere hen optræde med sin musik.
- Nomineringen betyder, at jeg har opnået noget i USA, hvor jeg skal på en længere tur i efteråret. Især i forhold til at få arrangeret nogle koncerter, få kontakt til branchefolk og folk fra pressen. Og så det er jo fedt at have en form for blåstempling, siger hun.
Ud over Ida Gard er fire kunstnere nomineret i samme kategori. Tre fra USA og en fra Frankrig. Prisen er tidligere gået til den amerikanske indie-rocker Joan As Police Woman og den engelske soulsanger Jamie Lidell.
Ida Gard spiller på dette års SPOT-festival og har desuden planlagt efterårsturné rundt om i landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde