Dansk sangerinde samler stjernehold til hyldest af sort musik
Caroline Henderson, Barbara Moleko, Karen Mukupa, Nabiha og Iris Gold går på scenen til de kommende koncerter under navnet "Black Voices - A Tribute". Det er en hyldest til den sorte kvindelige musikhistorie. Foto: Lasse Lagoni/Free
Lasse Lagoni/Free
Sangerinden Caroline Henderson står i spidsen for koncerthyldester til den sorte kvindelige musikhistorie.
De har ikke stået forrest i historiebøgerne, men nu vil en række danske sangerinder hylde den sorte kvindelige musikhistorie.
Det sker med koncertrækken "Black Voices - A Tribute", og i front står sangerinderne Caroline Henderson, Barbara Moleko, Karen Mukupa, Nabiha og Iris Gold.
Det annoncerer musikagenturet The Artist i en pressemeddelelse.
Det er både danske og internationale stjerner, som skal hyldes og fortolkes fra scenen.
Det gælder blandt andre legenderne Billie Holiday, Ella Fitzgerald, Aretha Franklin, Tina Turner, Diana Ross, Whitney Houston, Sade, Grace Jones, Nina Simone, Beyoncé, Alicia Keys, Erykah Badu og Janelle Monáe.
Det er jazzsangerinden Caroline Hendersen, som har samlet det stjernespækkede hold.
Og hun mener det er mere aktuelt end nogensinde.
- Modige og mangfoldige danske kvinder i alle aldre, størrelser, farver og livsvilkår står i dag sammen - klar til at flytte barren. Opad og fremad. Igen. Fra musiktribunen klapper vi taktfast af alle dem, der gik foran. Dem, der kæmpede sig til en plads ved bordet - den plads, vi andre med den største selvfølgelighed gerne indtager i højsædet.
- Vi står skulder ved skulder med mange fantastiske sorte kvinder, der gennem deres musik har sat et umiskendeligt aftryk i vores kulturhistorie, og som den dag i dag har en enorm indflydelse på vores kollektive musikforståelse og musikarv. Dem vil vi hylde, siger Caroline Henderson i pressemeddelelsen.
Koncerterne afholdes i DR Koncerthuset i København den 17. september og i Musikhuset Aarhus den 22. september.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker