Dansk sangerinde: Var bange for at blive sat i bås
Først var det sangen "Dybt Vand", som Nadia Malm og dj-duoen Svenstrup og Vendelboe havde stor succes med.
Derefter var det "Glemmer Dig Aldrig", der fejede ind over landet og toppede hitlisterne.
Men sangerinden bag havde i virkeligheden aldrig troet, at hun skulle lave elektronisk musik.
- Jeg var bange for at blive sat i bås. Faktisk har jeg aldrig rigtig selv brudt mig om sådan noget "fire i gulvet"-musik, griner sangerinden.
- Nu elsker jeg det, og jeg vil gerne lave mere af det, siger Nadia Malm, der beskriver sin egen musik mere i stil med Mariah Careys.
Men især én ting har ændret sangerindens syn på den elektroniske genre.
- Når man spiller den slags musik for et publikum, er det altid en fest. Folk er i festhumør, og man får virkelig positive reaktioner, modsat når man synger en soulfuld ballade, hvor folk måske får tårer i øjnene, siger hun.
- Det gør virkelig noget ved én, når man ser publikums glæde.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde