Dansk sangstjerne donerer sit hår
Lukas Forchhammer, der er forsanger i det verdensberømte danske band Lukas Graham, har smidt sit signaturlook. (Arkivfoto). Foto: Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Forsangeren i Lukas Graham, Lukas Forchhammer, har ladet lokkerne falde i den gode sags tjeneste.
Lukas Forchhammer, der er frontmanden i det verdenskendte danske hitband Lukas Graham, har smidt sit signaturlook i den gode sags tjeneste.
Den 33-årige christianit har nemlig doneret sine lange lokker til organisationen Beyoutiful Foundation, som støtter kræftramte kvinder.
Lukas Forchhammer har foreviget transformationen i en video, som han har delt på Instagram med sine mere end 653.000 følgere på det sociale medie.
- Det er skønt at mærke min hovedbund igen. Ville du overveje at donere dit hår?, skriver han blandt andet i opslaget.
Lukas Forchhammer har før doneret sit hår og har ladet det gro for at kunne donere det til parykker.
Lukas Forchhammer befinder sig i øjeblikket i Los Angeles sammen med kæresten Marie-Louise "Rillo" Schwartz og parrets to piger, Viola og Billie.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde