Dansk skuespillerinde viser babybulen frem
Laura Elisabeth Christensen bliver snart mor for anden gang. Foto: /ritzau/Flindt Mogens
/ritzau/Flindt Mogens
Skuespillerinden Laura Elisabeth Christensen venter sig, og nu viser hun babybulen frem.
Familien bliver snart udvidet med en lille ny for skuespillerparret Laura Elisabeth Christensen og Thomas Levin.
I marts afslørede skuespillerinden, der er kendt fra film som "Midsommer" og "Kandidaten", at hun er gravid. Og nu er der ikke længe til, at den lille ny kommer til verden.
På de sociale medier har skuespillerindens venner, familie og fans et par gange fået et glimt af den voksende babybule.
Nu viser den 33-årige skuespillerinde den store, runde mave frem med et nyt nærbillede på Instagram, hvor hun er iført en stram, sort bluse, der er fyldt med mel.
- Jeg bager relativt sjældent, men i dag har jeg simpelthen bagt 60 boller til børnefødselsdag i morgen. Nu ser jeg sådan her ud, skriver hun til billedet
Laura Elisabeth Christensens management bekræftede den forestående familieforøgelse 6. marts over for BT. Allerede få timer senere delte hun et billede af sin spirende babybule på Instagram.
- Om et par måneder bliver vi én til i familien, og det glæder vi os meget til. God timing Ølle, skrev Laura Elisabeth Christensen til billedet og henviste dermed til veninden skuespillerinden Julie R. Ølgaard, der ugen forinden annoncerede, at hun venter sit første barn.
Laura Elisabeth Christensen og Thomas Levin kan senere på året fejre såkaldt tinbryllup efter at have været gift i ti år.
Parret har i forvejen sønnen Jakob på seks år, der kan se frem til at blive storebror, sammen.
Ifølge Se og Hør mødtes "Dig og mig"-skuespillerinden og den 38-årige "Norskov"-stjerne under en arbejdsfrokost i 2006 og har været uadskillelige lige siden.
Se billedet her:
https://www.instagram.com/p/BTMs7kBFxAg/?taken-by=lauraelisabethchristensen&hl=da
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned