H.C. Andersen er ikke kun populær i eventyrform. De seneste uger har Odense Kommune oplevet et sandt stormløb på byens stand på verdensudstillingen i Shanghai i Kina.
Kommunen har fremstillet en lille knaphulsnål - en såkaldt pin - med et papirklip af eventyrforfatteren. Nålen har motiv med et solansigt, som Andersens fødeby også bruger i sin øvrige markedsføring af byen.
Men hvad der var tænkt som en sød lille gave til særligt interesserede gæster fra den danske stand er endt med at blive en eftertragtet souvenir i Kina. Faktisk er de små pins i så høj kurs, at de er blevet solgt for 599 kroner på internettet. Flere kinesiske medier har dækket historien og lavet interview med både pin-spekulanter og pavillonens guider.
Som et modtræk mod pin-spekulanterne valgte pavillonens guider at lave en særlig event, hvor der blev uddelt 10.000 stk. gratis pins. Til stor begejstring for de kinesiske besøgende, som flokkedes om Odense Pavillonen fra morgen til aften. Faktisk blev pavillonens besøgstal tredoblet netop den dag, fortæller Odense Kommune.
Odense deltager som en af 55 andre byer fra hele verden på verdensudstillingen i Shanghai.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker