Kjeld Tolstrup, der siden 80'erne har været en af Danmarks førende DJ's, er død. Det oplyser hans manager, Laura Ilsøe.
- Han har været syg on and off i nogle år, siger Laura Ilsøe, der ikke har lyst til at fortælle, hvad det var, Kjeld Tolstrup døde af.
- Jeg vil helst ikke sige meget mere end, at der er bisættelse på lørdag, og at alle hans venner og bekendte er velkommen, fortæller Laura Ilsøe.
DJ'en, der blev født i Aarhus i 1965, har blandt andet spillet på den legendariske Ministry Of Sound i London og optrådte også ved Sensation i Parken i 2008.
Kjeld Tolstrup var anerkendt og respekteret i den danske musikbranche, hvilket også kommer til udtryk på hans Facebook-side, hvor danske musikere sørger over tabet af den store DJ.
- Hold kæft, hvor jeg savner dig.. Håber du kom godt af sted. Har mange fantastiske minder og dem holder jeg fast i. Tak min ven, skriver DJ'en Mike Sheridan efter nyheden om dødsfaldet.
Kjeld Tolstrup har de senere år haft radioprogrammet Unga Bunga på P3, som han var vært på sammen med Le Gammeltoft.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet