Dansk stjerneskuespillerpar venter barn nummer to
Laura Christensen og Thomas Levin er i forvejen forældre til sønnen Jakob. Foto: Polfoto/Olufson Jonas
Polfoto/Olufson Jonas
Laura Christensens management bekræfter over for BT, at skuespilleren venter sit andet barn med Thomas Levin.
Der er babyboom blandt de danske kendisser.
Laura Christensen venter sit andet barn med gemalen, Thomas Levin, siger skuespillerindens management, Team Players, til BT.
- Jeg kan bekræfte, at hun er gravid, og at hun føder om et par måneder. Det er hendes andet barn, og alt er godt, lyder det fra Team Players direktør, Sten Hassing, til avisen.
Ifølge Hassing kender parret ikke kønnet på den lille ny, siger han til BT.
På Instagram har den ventende skuespillerinde delt et billede af sin tydeligt gravide mave.
- Om et par måneder bliver vi én til i familien, og det glæder vi os meget til. God timing Ølle, skriver Laura Christensen til billedet og henviser dermed til veninden skuespillerinden Julie R. Ølgaard, der i sidste uge annoncerede, at hun venter sit første barn.
Den 33-årige skuespillerinde og det 38-årige "Norskov"-hunk kan senere på året fejre såkaldt tinbryllup efter ti år sammen som mand og kone, og nu kulminerer kærligheden altså med barn nummer to.
Parret har i forvejen sønnen Jakob på seks år sammen.
I anledning af valentinsdag 14. februar markerede Christensen sin kærlighed til Levin under hashtags som "min elskede" og "min mand" på et frækt foto, hvor parret kysser hinanden.
Ifølge Se og Hør mødtes parret under en arbejdsfrokost i 2006 og har siden været uadskillelige.
Se billedet af de vordende forældre her: https://www.instagram.com/p/BQfILnNlfoF/
Se billedet af skuespillerindens gravide mave her: https://www.instagram.com/p/BRSugi9DMNg/?taken-by=lauraelisabethchristensen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde