Dansk succesband bliver opløst
Turboweekend blev dannet i 2006. Nu går bandmedlemmerne hver til sit. Foto: Scanpix/Fotograf Sonny Munk Carlsen
Scanpix/Fotograf Sonny Munk Carlsen
Bandet Turboweekend har besluttet at gå hver til sit efter gruppens kommende forårs- og sommerturné.
Det danske band Turboweekend har besluttet at gå hver til sit.
Det meddeler gruppen på Facebook.
- Kære venner. Vi har besluttet, at den kommende forårs- og sommerturné bliver vores sidste, begynder gruppen sin opdatering.
- Vi mærker nu, at bandet har spillet sin rolle. Derfor efterlader vi musikken hos jer og håber, at I vil passe på den. For os er det på tide at rykke videre, og vi glæder os hver især til nye horisonter og nye udfordringer, lyder det desuden.
Turboweekend blev dannet i 2006 og består af Martin Øhlers Petersen, Silas Bjerregaard, Anders Møller og Morten Køie.
Gruppen har udgivet fire album og begynder sin sidste turné til marts.
- Men først glæder vi os til at se flest muligt af jer en sidste gang. Det er på scenen sammen med vores publikum, at vi har det allerbedst, og vi kommer til at lægge alle vores kræfter og al vores kærlighed i denne sidste turné, skriver Turboweekend på Facebook.
Se gruppens opslag her: https://www.facebook.com/turboweekend/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde