Topdesigneren Isabell Kristensen er blevet gift med kæresten Kim Worsøe efter otte års forlovelse. Brylluppet stod torsdag i Las Vegas, skriver MSN Starlounge, og kun den nærmeste familie var inviteret.
- Det var meget, meget romantisk. Lige som man kunne ønske sig det, siger Isabell Kristensen til MSN Starlounge.
Familien vidste ingenting om brylluppet. De blev inviteret på ferie i Las Vegas, hvor Isabell og Kim så kunne komme med den overraskende og glædelige nyhed.
- De vidste ikke, at vi skulle giftes. Men de vidste, at de skulle til fest. Da vi sagde, at vi skulle giftes, sagde mine børn: "Åh, nej! Ikke et Elvis-bryllup", siger Isabell Kristensen til MSN Starlounge.
- Alle forbinder jo Las Vegas-bryllupper med kitchede kapeller. Men sådan var det slet ikke. Ceremonien foregik i gårdhaven på det superlækre Encore Hotel, og det var lige, som det skulle være, siger hun.
Isabell Kristensen havde ikke overraskende selv designet sin brudekjole. Den indgår i hendes nyeste kollektion af brudekjoler.
- Den er i silkesatin og corsagen er plisseret i hånden. Hele vejen ned ad ryggen er der håndlavede roser i silke, silkeorganza og satin. Inden i roserne er der broderet små perler af pailletter og krystaller, fortæller designeren.
Brudeparret er nu taget på bryllupsrejse i Caribien.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker