Danske kendisser kæmper mod sexisme
Ibi Makienok er blevet chikaneret af fremmede mænd på gaden. Foto: Polfoto/OLUFSON JONAS
Polfoto/OLUFSON JONAS
En række danske kendisser melder sig ved hjælp af hashtagget
Voldtægt, kvælertag på dansegulvet og uprovokerede tilbud om købesex.
Det er blot nogle få af de ting, som danske kvinder i løbet af det seneste døgn har delt på Twitter under hashtagget #jegharoplevet.
Kvinderne fortæller deres historier om diskrimination for at sætte fokus på, at sexisme er et problem i dagens Danmark. Og også en række kendisser melder sig ind i kampen på de sociale medier.
- #Jegharoplevet utallige "komplimenter" på gader og stræder efterfulgt af roterende underliv, blowjob-mimeteater og gorillalyde, skriver tv-værtinden Ibi Makienok således på sin Twitter-profil.
Også komikeren Sanne Søndergaard har været aktiv med at dele sine oplevelser med sexisme i Danmark.
- #Jegharoplevet, at en mand blottede sig for mig og min mor på en øde rasteplads. Jeg var 13, og det samme var længdemålet på hans udstyr, skriver 35-årige Søndergaard blandt andet.
Ligesom sin komikerkollega Sanne Søndergaard går Mads Brynnum ligeledes til kamp mod sexisme, når han kritiserer tonen i kønsdebatten på de sociale medier.
- #Jegharoplevet, at selv det mindste pip på sociale medier bliver mødt af en horde af forurettede, vrede og korreksende mænd, lyder det således fra Brynnum.
#Jegharoplevet er i skrivende stund et af de mest brugte hashtags på Twitter i Danmark.
Læs om Ibi Makienoks oplevelser med sexisme her: https://twitter.com/Ibisplanet
Og om Sanne Søndergaards her: https://twitter.com/SanneSonder
Og om Mads Brynnums her: https://twitter.com/madsbrynnum
Newspaq
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde