Mange forældre ville nok advare deres børn mod det selskab, som en stribe af danske berømtheder tilsyneladende er havnet i. Flere af de allermest kendte danskere er nemlig venner med Hells Angels-rockeren Brian Sandberg.
Det fremgår af rockerens Facebook-profil, som i udgangspunktet ikke er offentlig tilgængelig. Det er dog muligt at se, hvem der er blandt Sandbergs mere end 1000 venner.
Komiker og tv-vært Casper Christensen er blot en af de mange stjerner, som er Facebook-kammerat med toprockeren. Det samme er fitness-guruen Chris MacDonald og den VM-klare landsholdsspiller Michael Silberbauer.
Blandt de mere hårdføre kendisser, som vel må siges bedre at passe ind i rockersammenhæng, er Robinsonhelten "Biker" Jens Romundstad og Metallica-trommeslager Lars Ulrich.
Er der noget, der hører til i rockerkredse, så er det lækre babes. Her er der også et par kendte bud blandt Sandbergs venner, hvor den tidligere nøgenmodel Kira Eggers og Paradise-baben Ibi Støvring også glimter ved deres tilstedeværelse.
Rockeren Brian Sandberg befinder sig i den absolutte top i Hells Angels. Han regnes for at være en centralfigur i oprettelsen af HA'ernens ungdomsafdeling AK81, der har været indblandet i flere sammenstød med kriminelle bander.
Sandberg blev for alvor kendt i forbindelse med IT-Factory-sagen, da det kom frem, at rockeren arbejde for den svindeldømte Stein Bagger.
At Brian Sandberg kan være farligt selskab, blev bevist i sommer, da rockeren blev forsøgt likvideret, da han opholdt sig på en juicebar i det indre København.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker