Danske kendte har Pharrell og Key på hjernen
Nogle sange kan man bare ikke blive træt af. Og for de danske kendisser, har det i år været numre med blandt andet Drake, Pharrell Williams og vores egen danske sangerinde Marie Key.
Det fortæller de til Newspaq.
Sangeren Mads Langer, der selv har hittet med blandt andet "Elephant", har således skamhørt canadiske Drake i år.
- "Hold On, We're Going Home" er et virkelig fedt nummer. Den der neo-soul er noget, jeg først er dykket ned i i år. Og det har åbnet mine øjne, fortæller han.
Der er dog også en dansk sanger, han har haft på repeat.
- Marie Key's "Uden Forsvar", fortæller han.
Og det nummer er der flere andre kendte, der nævner som det, de har haft på hjernen i 2013.
- "Uden Forsvar", helt klart. Den har været stor for mig, siger reggae-sangeren Shaka Loveless.
Shaka Loveless står med sine hits "Dengang Du Græd" og "Ikk' Mere Tid" selv bag nogle af de hits, der bliver fremhævet som sange, de kendte har haft på hjernen.
Sangerinden Stine Hjelm fra Electric Lady Lab er især vild med "Dengang Du Græd", som hun ikke har kunnet få ud af hovedet, fortæller hun.
Det gælder også for tv-værtinden Ibi Støving, mens hendes kæreste, fodboldspilleren Simon Makienok, mest har hørt Drake.
- Jeg har hørt hele hans nye album rigtig meget, men især "Hold On, We're Going Home", fortæller han.
Sådan er det også for sangerinden Karen.
- Det er et fedt nummer, det er helt vanvittigt. Det rammer bare, og det taler til glæden i én, siger sangerinden, der i år selv er udkommet med sangen "Problemet".
Et andet hit, der er blevet spillet hos de kendte, er Daft Punk og Pharrell Williams' "Get Lucky":
- Den har jeg virkelig haft på hjernen, fortæller sangeren Christopher, og det nummer bliver også nævnt af "Vild med dans"-værtinden Sarah Grünewald, når hun skal fortælle, hvad der har fået hende til at danse i år.
Hun bliver bakket op af sangeren Christian Hjelm:
- "Get Lucky" er drilsk. Jeg synes, der er et eller andet naivt over den, noget man husker fra sin barndom. Den er helt fantastisk, siger han.
Newspaq
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde