Danske komikere mindes ofrene i Paris
Frank Hvam, som lige nu er dvd-aktuel med showet "Upassende" har tidligere udtalt sig offentligt om sit forhold til ytringsfrihed i kølvandet på den såkaldte Muhammedkrise tilbage i 2005. Foto: Polfoto/HOVE OLESEN PETER
Polfoto/HOVE OLESEN PETER
Flere danske komikere fordømmer angrebet, der onsdag kostede flere ansatte på et fransk satireblad livet.
Præsidenter og statsoverhoveder over hele verden har offentligt fordømt den terrorhandling, der onsdag førte til, at blandt andre fire tegnere på det franske satireblad Charlie Hebdo mistede livet.
I Danmark følger flere kendte komikere trop og udtrykker på de sociale medier deres sorg og vrede over den ulykkelige begivenhed.
På Facebook har komiker Frank Hvam, der blandt andet er kendt fra komedieserien "Klovn", deler et billede af chefredaktøren for Charlie Hebdo med teksten:
- En mand, som bliver skudt for at tegne en sjov tegning, fortjener at blive mindet. Også selv om han er blevet bedt om at lade være først, skriver komikeren, der danner par med kollegaen Casper Christensen i "Klovn".
Også Lasse Rimmer, som blandt andet er kendt fra sin medvirken i det satiriske sketchshow "Live fra Bremen", giver terrorangrebet i Paris en kommentar med på vejen.
- Man viser ikke, hvor stærk man er i troen ved at slå vantro ihjel. Man viser, hvor lidt man stoler på sin guds almægtighed, skriver han på det sociale medie Twitter.
Komiker-makkerparret og satiretegnerne Wulffmorgenthaler har valgt deres helt egen måde at vise deres respekt for ofrene fra Charlie Hebdo.
I deres daglige satire-stribe i Politiken har de, dagen efter at drabene fandt sted i Paris, valgt ikke at trykke en tegning. Der, hvor den kendte humørstribe plejer at være, har de i stedet skrevet følgende:
- I dag har vi hverken lyst eller føler nogen glæde. I dag tager vi en dyb indånding og gør klar til at fortsætte i morgen, genfinde den lyst og den glæde - og kæmpe for aldrig at være bange for at bringe de tegninger og tekster, vi føler skal ud i verden.
Der er indtil videre rapporteret om 12 døde og 11 sårede i forbindelse med onsdagens terrorangreb mod det satiriske magasin Charlie Hebdos redaktion i Paris.
Under hashtagget "Je suis Charlie" (Jeg er Charlie, red.) har flere komikere desuden delt billeder og opslag, der utvetydigt støtter det franske satireblad.
Her i blandt den feministiske komiker Sanne Søndergaard: https://twitter.com/SanneSonder
Samt tv-vært og skuespiller Christiane Schaumburg-Müller O'Connor, der senest har medvirket i Tivolirevyen "Tamtam": http://instagram.com/p/xkjunJn0fJ/?modal=true
Se Frank Hvams billede af avisens chefredaktør her: https://www.facebook.com/frankhvam/photos/a.190563531673.136937.57546906673/10152547353161674/?type=1&theater
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned