Dårligt vejr og rastløse børn? Tag på gratis sælsafari
På landjorden fremstår sælen bedårende og harmløs. Men under overfladen er det en effektiv jæger. - På visse punkter er sælen det danske svar på geparden, siger skovrider fra Naturstyrelsen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Sælen ser nuttet ud, men er et af de største rovdyr herhjemme. Læs her, hvordan I optimerer chancerne for at se en.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Mange danskere holder sommerferie hjemme, men vejret har været en blandet pose bolsjer - og der har været langt mellem stranddagene.
Men så er det godt, at Danmarks mere end 7000 kilometer kyststrækning også byder på andre oplevelser - eksempelvis sælsafari.
- Man kan være så optaget af at rejse ud, at man glemmer det, man har i baghaven. Men sælen er et fantastisk eksempel på vilde dyr, vi har ved de danske kyster. Det er et rovdyr i topklasse, siger skovrider Jesper Blom-Hansen fra Naturstyrelsen.
Og her skal du ikke tage fejl: Sælen ser nuttet ud ved første øjekast, men skinnet bedrager.
- Det er altså et effektivt og superintelligent rovdyr, man ikke skal gå tæt på, siger Jens Peder Jeppesen, der er marinbiolog og leder af Øresundsakvariet.
Annonce
Hold udkig ved tanger, odder og andre yderpunkter.
Gerne steder, hvor der også er gode hvilesten.
Sæler kan nemlig bedst lide at ligge, hvor de har overblik.
- Overvej at tage ud tidligt om morgenen, hvor der ikke har været andre på stranden. List jer nærmere, og tag en kikkert med, siger Jens Peder Jeppesen.
Det kunne være kysten ud for Hornbæk Plantage i Nordsjælland.
Det kan også være nordsiden af Læsø, Sletterhage på Djursland eller Limfjorden.
- Der er ofte sælgaranti, konstaterer Jesper Blom-Hansen.
Hvis sælen ligger fladt ned, har den ikke opdaget dig.
Hvis den derimod løfter hoved og hale, så den danner en halvmåne, er du opdaget.
- Og selv om sælerne ikke har naturlige fjender i Danmark, fordi vi eksempelvis ikke har isbjørne, kan den alligevel godt finde på at stikke i vandet, siger Jesper Blom-Hansen.
Annonce
Til gengæld er sælen ligeglad med, at sommervejret svigter.
Sælerne kan ganske vist godt lide at lune sig i solen. Men de glider også på land, selv om vejret er dårligt.
- De kan godt lide en hviledag efter et kraftigt blæsevejr, hvor de rigtig har ligget og skvulpet rundt. Så bare fordi det er dårligt strandvejr for os andre, er det ikke dårligt vejr til en sælsafari, siger Jesper Blom-Hansen.
Spættet sæl er den mest udbredte art.
Derudover kan du være heldig at spotte en gråsæl, som er langt mere sjælden - en kleppert på flere hundrede kilo.
- Tidligere blev den næsten jaget til udryddelse. Så den skal man virkelig være heldig for at se, siger Jens Peder Jeppesen.
Uanset hvilken sæl, I er på udkig efter, så hold afstand.
Det gælder både, hvis I nærmer jer til lands og til vands.
- Sælen er et rovdyr. Og risikoen er, at sælerne bliver vænnet til mennesker - og at man selv bliver bidt. Det skete blandt andet for en kvindelig roer på Roskilde Fjord, siger Jens Peder Jeppesen.
/ritzau fokus/
På landjorden fremstår sælen bedårende og harmløs. Men under overfladen er det en effektiv jæger. - På visse punkter er sælen det danske svar på geparden, siger skovrider fra Naturstyrelsen. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau ScanpixIda Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt