David Arquette omringet af sprut og strippere
Det er blot et par måneder siden, at kendisparret Courteney Cox og David Arquette kunne vinke endeligt farvel til det ægteskab, der forliste allerede i oktober 2010.
Måske derfor er det nu, at Arquette for alvor lader til at have ramt den flaske, han ellers tidligere har modtaget hjælp til at stille på hylden.
Så sent som i lørdags blev han nemlig set i temmelig overrislet tilstand på baren Popkins Tavern i Richmond, Virginia. Det skriver RadarOnline.com, der har talt med øjenvidner, der var til stede i baren.
Ifølge vidnet Nathan Keeyes var det en Arquette i et dybt hul, der havde fundet vej til baren den aften.
- Det var så tilfældigt. Han var bogstaveligt talt den eneste, der sad i baren. Helt alene. Jeg ville ikke have genkendt ham, hvis ikke min ven havde. Han var så fucked op. Han lugtede af alkohol, og hans tale var sløret, fortæller han.
Senere på aftenen blev den påvirkede skuespiller overtalt til at betale for en omgang strip til en 21-årig mand, der havde fødselsdag samme aften.
- Der var den her stripper, som var tyndere end de andre piger. David var væk i et par minutter, men lige pludselig dukkede han op ud af ingenting og kastede over 100 en-dollarsedler på hende. Han fik det til at regne, fortæller Keeyes videre.
David Arquette og Courteney Cox har sammen den niårige datter Coco. Arquette tilbragte januar 2011 på Betty Ford-klinikken på grund af sit alkoholmisbrug.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker