Det mener i hvert fald magasinet Heat, der har offentliggjort deres liste over de 101 hotteste mænd i verden i 2012.
Her ligger familiefaren Beckham nemlig i top foran de nærmeste konkurrenter, der er skuespillerne Ryan Gosling, Ryan Reynolds og Bradley Cooper på henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen.
- Heat er kendt for at offentliggøre jordens mest sexede mænd hver uge. Det er første gang, vi vælger dem ud for et helt år. Og vores læsere og ekspertpanel har uden tvivl fantastisk smag, for der er ingen, der har fortjent titlen mere end David Beckham.
Det siger Heats redaktør Lucie Cave til Female First.
Sammen med sin kone Victoria Beckham, der var med i Spice Girls, opdrager fodboldspilleren fire børn; Brooklyn, Romeo, Cruz og Harper. Og det kan meget vel være én af årsagerne til kåringen, at David Beckham også forsørger sin familie.
- Han har det hele - talent, stil, sexappel og karisma. Kvinder beundrer ham. Mænd vil være ham. Vi er så stolte over at have ham i top på vores afstemning, siger Lucie Cave.
Listens top 25 er udvalgt på baggrund af en online-afstemning, hvor 1000 læsere har givet deres mening til kende. Samtidig har et ekspertpanel bestående af modelbureauejer Carole White, fotograf Nicky Johnston og Heats egen stylist Jo Hoare afgivet stemmer.
Alle kandidater blev vurderet på talent, sexappel, modebevidsthed og personlighed.
Resultaterne for listens 26. plads til nummer chok på 101.-pladsen er fundet udelukkende ud fra stemmer på magasinets hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned