David Beckham går nu for alvor sin kone Victoria i bedene. Han springer nemlig ud som designer.
Men mens Victoria Beckham laver tøj, der bliver præsenteret på catwalken under for eksempel modeugen i New York, skal David Beckham designe en ny tøjkollektion for den økonomivenlige svenske tøjkæde H&M.
Han er den seneste i en lang række kendisser, der har fået æren - deriblandt Stella McCartney, Madonna og Karl Lagerfeld.
- David Beckham er et sandt ikon både inden for sport og stil. Det er rigtig spændende for H&M at engagere sig i et langvarigt partnerskab med ham. Det er starten på et fantastisk eventyr for os her i H&M, siger lederen af design for den svenske tøjkæde, Ann-Sofie Johansson.
Tøjet vil blive solgt fra den 2. februar næste år og vil kunne købes i ikke mindre end 800 H&M-butikker i 40 lande.
David Beckham glæder sig også.
- Jeg har arbejdet på min tøjlinje med mit team igennem det seneste år, og jeg er meget glad for, hvad vi har designet og produceret, siger han.
- Den sidste brik i puslespillet var en forhandler, der er fremsynet og har muligheden for at distribuere disse ting globalt. I H&M har vi fundet den perfekte partner at samarbejde med. Jeg glæder mig til at vise H&M's kunder mit design til februar, siger fodboldspilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker