Fodboldstjernen David Beckham og hans designerhustru Victoria vil sætte deres engelske landsted Rowneybury House, også kaldet Beckingham Palace, i Hertfortshire nord for London til salg for at rykke teltpælene permanent til USA's solkyst.
En Beckham-talskvinde bekræfter over for avisen Daily Mail, at kendisparret allerede har fået ejendomsmæglere til at prissætte det knap 10 hektar store landsted. Her kan folk med pengepungen i orden få syv soveværelser, indendørs- og udendørs swimmingpools, en minizoo, et lydstudie, et snookerrum, fitnessfaciliteter og tennisbaner samt tre lysthuse og en 627.000 kroner dyr havegrill.
Fodboldspilleren og den tidligere Posh Spice-girl købte landstedet kort efter deres bryllup i 1999 for 22,4 millioner kroner. Efter omfattende renoveringer er "paladset" nu vurderet til at være hele 161,4 millioner kroner værd.
Kilder tæt på parret siger til Daily Mail, at de er opsatte på at skille sig af med det fredede landsted, men at det endnu ikke er sat til salg.
David og Victoria Beckhams formue menes at ligge i omegnen af 1,1 milliarder kroner. Men at deres revisorer opdagede, at parret bruger hundrede tusinder på at holde sig diverse huse over hele verden. De vil nu bytte det engelske landsted ud med en mindre prangende lejlighed i London og har også fyret 14 af deres 50 ansatte.
Den 35-årige tidligere engelske landsholdsanfører David Beckham spiller i LA Galaxy, og hans et år ældre hustru, der i dag mest er kendt som ultraslank stilikon, er i færd med at gøre karriere som modedesigner i USA.
Siden parret flyttede til Los Angeles for tre år siden, er de ifølge avisen faldet så godt til, at de føler, at det er her, deres tre sønner, 11-årige Brooklyn, otteårige Romeo og Cruz på fem skal vokse op.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde